Holdbeskrivelser

Hold på Den Classenske Legat Skole

Miniopvisningsholdet fra GF81
Trænere: Sofie, Lea og Nanna
Tid og sted: Den Classenske Legat Skole, tirsdage fra 17.30-19.00
Første træning: Tirsdag d. 24. august
Aldersgruppe: 6-9 år
Miniopvisningsholdet fra GF81 er et spring- og rytmehold for drenge og piger som elsker gymnastik og ønsker at blive en del af et fantastisk fællesskab. Til træningen vil der være fokus på både spring og rytme, da målet er at sammensætte et opvisningsprogram, hvor begge elementer indgår. Derudover vil der være særligt fokus på grundtræning, styrketræning og bevægelighedstræning, da dette også kræves for at blive en dygtig gymnast. Da holdet er et opvisningshold, forventes det, at gymnasterne deltager i sæsonens opvisninger. Alle gymnaster får samtidig også tildelt en dragt, som skal bæres til de forskellige opvisninger. Der kan også forekomme enkelte lørdags- eller søndagstræninger i løbet af sæsonen, for at øve opvisningsprogram. Er du i tvivl om holdet eller niveauet er det rigtige, så skriv gerne til instruktøren Sofie eller mød op til træningen i september og få en snak med en af trænerne

Alle tre trænere har været gymnaster og/eller trænere i foreningen i mange år og har godt styr på det. Men da de ikke er over 18 år, har vi brug for 3-4 forældre som vil indgå i en forældreordning, som går ud på, at man er tilstede under træningen, hvis uheldet skulle være ude og trænerne har brug for hjælp. Der bliver sendt en mail ud til jer, hvor I kan melde jer til det. Vi håber på I vil støtte op om det.


MicroSpringerne
Trænere: Sofia og Filippa
Tid og sted: Den Classenske Legat Skole, torsdage fra 16.30-17.25
Første træning: torsdag d. 26. august 2020
Aldersgruppe: 4-6 år
På microspringerne arbejder vi med de helt basale øvelser indenfor gymnastik og leg. Dvs. balance, koordination og styrke. Øvelserne involverer blandt andet tumling, kolbøtter, trille, hoppe, stå på hænder ligesom der er plads til musik og leg. På microspringerne lærer du med andre ord at holde styr på din krop – også når den står på hovedet. Vi arbejder henimod at lave kolbøtter, vejrmøller og hoppe i minitrampolin.

MiniSpringerne
Trænere: Sofia og Filippa
Tid og sted: Den Classenske Legat Skole, torsdage fra 17.30-19.00
Første træning: Torsdag d. 26. august
Aldersgruppe: 6-9 år
På MiniSpringerne arbejdes der med de helt basale øvelser indenfor gymnastik. Dvs. balance, koordination, styrke, smidighed og en generel kropsbevidsthed. Der kommer til at blive arbejdet en del med kolbøtter, håndstand, vejrmøller samt hop i minitrampolin, og hvis du bliver rigtig dygtig, kan du måske få lov at prøve kræfter med salto, flikflak og kraftspring til slut i sæsonen. På vores begynderhold er musik, leg og samarbejde fortsat en stor del af træningen. Det er vigtigt, at gymnasterne kommer til hver træning, hvilket gør at alle får mest muligt ud af sæsonen og gør at trænerne har de bedste forudsætninger for at planlægge en god træning hver gang. Skulle gymnasten blive forhindret i at deltage til træningen, skal der meldes afbud til trænerne i god tid.

Hold på NEXS

Springhold 14+
Trænere: Peter, Daniel og Sandra
Tid og sted: NEXS, onsdage kl. 17.30-20.00
Første træning: Onsdag d. 25. august
Aldersgruppe: 14+
Springholdet fra GF81 er et socialt spring- og rytmehold for gymnaster i alderen 14 år og derover. Holdet er for gymnaster der stadig elsker gymnastikken og har lyst til at give den gas en gang om ugen. Det er et socialt hold, hvor vi både vægter det tekniske, men også at have det hyggeligt og sjovt til træning.Er du i tvivl om holdet er noget for dig, så mød endelig op til en prøvetræning i august.Sæsonen er delt op i to og man tilmelder og betaler for en halv sæson ad gangen. Den halve sæson er i første omgang til og med december

Spring Max
Trænere: Peter, Nanna og Johanne
Tid og sted: Nexs, mandage fra 16.30-18.30
Første træning: Mandag d. 23. august
Aldersgruppe: 9-12
Holdet er for alle gymnaster i alderen 9-12 år, som har lyst til at lære nye sping og som elsker gymnastik. Du må gerne have gået til gymnastik før. Vi arbejder med grundelementerne indenfor springgymnastik og du vil blive udfordret både på det rytmiske og springmæssige. Gymnasten skal være indstillet på at komme til hver træning og have gåpåmod. Kommer gymnasten ikke, skal der meldes afbud til trænerne i god tid.